Mick Øgendahl
Mick Øgendahl er af kollegaerne kaldt, den moderne klovn. Han er en komiker, som taler til hjertet og hjernen. Han mestrer den hurtige, umiddelbare komik, men også den mere nuancerede. Mick Øgendahls Propaganda er en kæmpesucces
• 60.000 solgte billetter
• Mere end 80 shows i 2010
• Det hidtil bedst sælgende show fra Mick Øgendahl
Da billetsalget til Mick Øgendahls aktuelle one man-show, Propaganda, åbnede i april 2009 var der 34 shows på turné-planen. Allerede inden årsskiftet var de fleste af disse shows udsolgt og en række ekstra-shows bekræftet. Siden start januar er der ugentligt blevet tilføjet ekstra shows til kalenderen, og netop nu tæller turné-planen mere end 80 shows.
Billetsalget har netop rundet 50.000 solgte. Øgendahls seneste one man-show, Undskyld! fra 2006, opnåede et samlet billetsalg på 35.000, så det står nu mejslet i granit, at Mick Øgendahl er større end nogensinde, og at Propaganda er en publikumssucces.
Det er ikke kun i de store byer, der er tale om flere ekstrashows på stribe. Det er en tendens, der gælder hele landet – i såvel storby som provins har flere arrangører oplevet en kolossal interesse fra publikum. F.eks. kan Ringsted Kongrescenter i denne uge offentliggøre et fjerde show med Øgendahls Propaganda. Steen Iversen fra Ringsted Kongrescenter udtaler: Det er udtryk for et rigtig godt salg og simpelthen rekord for os. Det er første gang i historien, vi kan sætte 3.600 billetter i salg til ét Stand up-show i Ringsted. Man skal i den sammenhæng tænke på, at vi er en kommune med 31.000 indbyggere.”
Mick Øgendahl selv er glad, men ydmyg omkring succesen. ”Jeg er
meget taknemmelig for, at det jeg har gået og arbejdet på i et helt år, bliver modtaget så positivt. Når man så samtidig har det sjovt med at optræde, som jeg har nu – så er det sgu svært at være sur”, siger Mick Øgendahl.
På www.mickogendahl.dk kan man se en række små film, hvor
Øgendahl sammen med sin manager Kurt Sundstrøm (spillet af Øgendahl selv) fortæller om Propaganda. Her er det også muligt at følge turnéen, når Mick hver uge lægger en ny ”ugerevy”-film på websitet.


