European Jazz Orchestra, Swinging Europe 2010

Swinging Europe 2010
Swinging Europe 2010
Sædvanen tro er der tale om helt nye udgaver af European Jazz Orchestra (EJO). Årets dirigent og hovedkomponist er sloveneren Tadej Tomšic, der blev født i 1973 i Ljubljana. EJO består i år af et 19-mands stort professionelt big band, alle headhuntet af EBU´s jazzproducere i Europa.

I de tre uger turneen varer spilles musik af Tadej Tomšic og den afdøde slovenske jazzkomponist Jože Privšek. Turen går i år fra Brande til Ljubljana bl.a. via Polen, Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet og Østrig. Tadej Tomšic har siden 1996 udfyldt rollen som tenorsaxofonist i det slovenske radio og TV big band og de seneste år har han mere og mere overtaget arrangør- og dirigentrollen. Danske Bo Stief, der igennem 40 år har spillet med de største, ødsler generøst ud af sine erfaringer, når the Trainee Band, sammensat af helt unge musikskoleelever fra Danmark, efter fem dages workshop deltager i EJO's danske del af turnéen. Oplev en aften med højt til loftet og uden musikalske grænser.

Swinging Europe, etableret af Birgit Vinge og Erik Moseholm, har siden 1998 turneret med European Jazz Orchestra. I 2005 fusionerede det berømte EBU Big Band og EJO, hvorefter EBUs medlemsradiofoniers jazzproducere overtog Erik Moseholms arbejde med at udvælge bandets medlemmer. Samtidig skiftes EBUs medlemmer til at værte de to sidste koncerter på turneen og laver en optagelse som efterfølgende udsendes til millioner af radiolyttere og udsendes som CD. I år er den slovenske nationale radio RTV EBU-vært.

Turnéen i 2010 er den sidste med Birgit Vinge og Erik Moseholm ved roret.

Ons. d. 28. april 2010, kl. 19. (Entré: 150 kr)
 
Tor. d. 29. april 2010, kl. 19.30. (Entré: 100 kr)
Fermaten, Smallegade 4, Herning