Jens Søndergaard - med blyant, pen og pensel.

Jens Søndergaard
Jens Søndergaard

Jens Søndergaards Museum og Lemvig Museum præsenterer denne sæson en særudstilling med skitser, tegninger, litografier og akvareller af Jens Søndergaard (1895-1957).

Som kunstner er Jens Søndergaard kendt for sine store og farvemættede oliemalerier, men denne udstilling viser en anden side af den store ekspressionistiske kunstner, som ellers efterstræbte ’farvekraft af helvede til’.
Udstillingen er en unik mulighed for at opleve Jens Søndergaard med blyanten i hånden, når han tegnede skitser af landskaber, mennesker og dyr.

Udstilling er både at finde på Jens Søndergaards Museum og Lemvig Museum, som tilbyder to vidt forskellige udstillingsrum.
På Lemvig Museum udstilles en stor mængde skitser og tegninger, som viser Jens Søndergaards mangfoldighed i motivvalg, teknik og type. På Jens Søndergaards Museum udstilles skitser og tegninger med Bovbjerg som motiv, som passer både til museets beliggenhed og museets øvrige udstillede malerier.
 
Særudstilling på Jens Søndergaards Museum og Lemvig Museum
27. marts – 31. oktober 2010 
Entré: Fællesbillet 40 kr.